Israel Shamir:
Hvem ringer klokkerne for?
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
David Irving blev sendt i fængsel for at benægte den jødiske
supremacisme. Hans dom betyder at det er slut med den frihed,
som startede med stormen på Bastillen.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Spørger du hvem klokkerne ringer for? De ringer for dig" sagde
den engelske poet John Donne. En skamfund dom fra Østrig peger
på dårlige tider, ikke kun for David Irving (dømt til 3 års
fængsel), men også for vores frihed. Aldrig er vores fornemmelse
for retfærdighed blevet udfordret i en sådan grad! Når det til
tider skete at dissidenter blev fængslet i Brezhnev's Rusland
eller i Ne Win's Burma, var der altid højlydte protester. Det
eneste reaktion på Irvings dom, var rungende tavshed. Da de
sendte uskyldige muslimer til Guantanamos levende helvede, var
der måske mange som tænkte: Disse mennesker er fra den tredje
verden, så for dem gælder andre regler. Da Batistas politichef i
Graham Greenes "Vor mand i Havana" sagde, at nogle mennesker kan
tortureres og andre ikke. Da Ernst Zundel blev kidnappet i USA
og sendt til retsforfølgelse i Tyskland, tænkte vi måske: Det er
et internt tysk problem. Men her var i en eminent skribent,
forfatter af vidt udbredte og læste bøger - en anerkendt
europæisk figur - kidnappet fra et civiliseret samfund og sendt
i fængsel for manglende ærbødighed for jøderne.
Teknisk set blev David Irving dømt for den tanke-forbrydelse det
er at "benægte Holocaust". Men konceptet med det jødiske
Holocaust (som er det eneste påtvungne dogme, som opretholdes i
det sekulariserede Europa) har meget lidt at gøre med 2.
Verdenskrig. Det har udelukkende noget at gøre med jødernes krav
på superioritet og eksklusivitet. Der er en jødisk bøn som
siger: "Velsign dig, Herre, for at du skabte mig som en jøde, at
du skelnede mellem jøder og jordens folk på samme måde som du
skelner mellem det hellige og det profane, og for at vores
skæbne ikke er som deres." Konceptet om Holocaust er blot en
anden form af denne bøn. De siger, at deres død ikke er som alle
andres død. Vi må afvise konceptet om Holocaust uden tvivl og
tøven, også selv om samtlige historier om Holocaust skulle vise
sig at være sande." Den tekniske diskussion af hvor mange jøder
som døde, og hvordan de døde, er fuldt legitime men også helt
overflødig - på samme måde som diskussionen om hvorvidt Johah
kunne blive slugt af en hval, er irrelevant for en ateist.
De mennesker som påtvinger os konceptet om Holocaust ønsker, at
vi skal bøje os ned for den jødiske overhøjhed, ellers...!! De
sætter ikke Deborrah Lipstadt i fængsel for at benægte
Holocaustet i Dresden. Gunter Lewy (som skrev en længere tekst
med titlen: "Var de amerikanske indianere offer for folkemord?")
er stadig på fri fod, selv efter at han har benægtet folkemordet
på indianerne. Jøderne har tilladt disse benægtere at få
distribueret deres tekster af den samme årsag som de tillader
udgivelsen af de sataniske billeder [muhammed-tegningerne],
hvilket skete for at understrege forskellen mellem en "goy" og
en jøde. De ønsker, at du skal huske, at du gerne må svine islam
og kristendom til, men ikke jødedom. Du kan være ligeglad med
lidelserne hos alle andre end netop jøderne.
Sandheden er, at David Irving blev dømt for at anfægte jødernes
overhøjhed. Hans dom fjerner resterne af den (meget begrænsede)
frihed, som blev skabt med faldet af Bastillen. Europas historie
er drejet 360 grader rundt. Europa frigjorde sig fra kirken, tog
imod den frie tanke og underkastede sig den nye jødiske
verdensomspændende "mind-control", som kaldes Den Nye
Verdensorden. Ikke alene er den vestlige kristenhed død, men
dens efterfølger, den sekulariserede europæiske civilisation, er
også død, ikke lang tid efter dens sidste stolte manifestation,
som skete med de danske vittighedstegninger. Det drejede sig om
en kort tidsperiode: Cirka to hundrede år fra begyndelsen til
slutningen. Europæerne har måske engang haft en drøm om at de
kunne leve uden en fælles ideologi. Nu er drømmen bristet, for
nu er det jøderne som bestemmer over europæernes tanker og
sjæleliv, og ikke længere det gamle trætte mand i Sankt Peters
embede.
I 1962 inviterede Look Magazine grundlæggeren af den jødiske
stat David Ben-Gurion til at redegøre for, hvordan verden ville
se ud om 25 år. Han forudsagde, at en verdensregering ville være
oprettet i 1987 og at dens højesteret vil være placeret i
Jerusalem, ved siden af et mindesmærke til ære for jødernes
rolle i skabelsen af menneskehedens fællesskab. Han tog kun fejl
med få år. Verden er ikke endnu fuldt underkuet, men den kender
allerede sin nye Herre.
Det er ikke et spørgsmål om følelser, men om ret. Da europæerne
herskede i Kina, var alle klar over, at de var overlegne,
hvilket blev demonstreret med de gældende regler. De delte Kinas
indbyggere i to kategorier, nemlig de overlegne europæere og de
underlegne indfødte. En indfødt, som truede en europæer, blev
dømt af en europæisk domstol efter europæisk kolonial ret. En
europæer, som gjorde noget ondt mod en indfødt, var derimod
immun overfor retsforfølgelse. Dette retssystem blev nedlagt af
Formand Mao efter kommunisternes sejr i 1949, og i takt med at
de andre koloniale besiddelser faldt bort, blev betydningen af
dette todelte retssystem reduceret, uden dog helt at forsvinde.
I Israel bliver palæstinensere, som har forulempet jøderne, dømt
af jøder, og en jøde, som forulemper en palæstinenser, bliver
også dømt af jøder. Nå, men det var vel bare, hvad man kunne
forvente!
Men nu, for kort tid siden, har Knesset i den jødiske stat
besluttet at udvide det koloniale system af todelte love til
også at omfatte resten af verden. Enhver forulempelse af en jøde
- uanset hvilket statsborgerskab han har, uanset hvor det er
foregået - kan behandles af den jødiske ret. Måske har den
forulempede jøde ingen forbindelse overhovedet til den jødiske
stat, måske skete der slet ingen overtræde af nogen lokal lov,
men den som har begået den omtalte handling, kan alligevel
retsforfølges efter jødisk lov i Jerusalem. Denne lov kræver, at
jøderne har kontrol med resten af menneskeheden. Denne lov
nægter alle andre stater end den jødiske, retten til
suverænitet. Et sådan himmelråbende krav om overhøjhed, skulle
man tro ville blive opfattet af andre lande, som en overtrædelse
af deres suverænitet - og dermed som en provokation. Som en
krigshandling. Men det skete ikke. Loven blev vedtaget uden at
det vakte særlig opmærksomhed, fordi det skete i små bidder.
Metoden blev forklaret af Amira Hass, Haaretz's korrespondent i
det kolonialiserede Palæstina. Hun skrev: "Hvis du smider en frø
ned i kogende vand, hopper den op igen og redder livet. Men hvis
frøen svømmer i vand med almindelig temperatur og det så gradvis
varmes op, vil den langsomt blive vant til varmen; Når vandet så
koger, er det for sent for frøen, og den vil dø". I udviklingen
af det israelske system med kontrol over det palæstinensiske
folk og deres land, har den israelske besættelse på genial vis
udnyttet det, at mennesker gradvis vænner sig til alting. Og
metoden med de gradvise ændringer har jøderne ikke kun brugt mod
palæstinenserne.
Det nye globale "bosættersystem" med de jødiske herskere,
startede i det små. Jødernes lange arm nåede Adolf Eichmann i
Argentina og den bragte ham til Jerusalem, hvor han blev stillet
for retten. Adolf Eichmann var nazist, en dårlig mand som lavede
en masse dårligt mod jøderne, og ingen ville naturligvis
forsvare en nazist, så de fleste lande valgte af ignorere denne
grove overtrædelse af Argentinas suverænitet. Nogle lande håbede
at Israel i fremtiden ville samarbejde med andre lande om at
bringe flygtende kriminelle for en domstol, men de tog fejl.
En polsk jøde Solomon Morel havde tortureret og dræbt flere
hundrede etniske tyskere i en koncentrationslejr i
efterkrigstidens Polen. Hans forbrydelser blev dokumenteret af
den amerikanske journalist John Sack. Morel flygtede til Tel
Aviv og den polske domstol krævede, at denne jødiske massemorder
blev udleveret. Men den jødiske stat ignorerede polakkernes krav
med en hovmodig kommentar: "Disse indfødte kender ikke deres
plads!" Sandsynligvis ville dronning Victoria svare på samme
måde, hvis en indfødt afrikansk høvding ville kræve, at hun
skulle udlevere en af sine underordnede til retsforfølgelse i
hans land.
Siden den gang har alle lande gradvist accepteret, at jøderne er
hævet over loven.
Den velhavende russisk-jødiske særling Nevzlin flygtede fra
Rusland og lever nu fredeligt i Tel Aviv, ved siden af
Flatto-Sharon (en fransk-jødisk særlig), som lever i nærheden af
en jødisk morder (som har slået et canadisk barn ihjel) og en
jødisk pædofil ved navn Mondrowitz. De lever alle fredeligt
sammen med mange andre jøder, som ville blive retsforfulgt eller
udleveret fra ethvert andet land end netop Israel. En magtfuld
jødisk organisation, kaldet Khabad, skrev i sit program: Der må
ikke være jøder, som lider i de vantros fængsler. Ved hjælp af
bestikkelse og politisk bagvaskelse, får de jødiske kriminelle
fra hele verden fri, og sender dem til den jødiske stat.
Grundlæggeren af Khabad hdder Lubawitsch Rebbe, og hans
fødselsdag bliver fejret som en fridag, kaldet "Education Day" i
USA.
I spørgsmål om ejendomsret er jøderne også over loven. Jødisk
ejendom er hellig. De har fået al ejendom, som de engang ejede i
Tyskland, Østrig, Frankrig og de baltiske stater retur. De har
tilmed fået erstatning for det tab, som kom, fordi de solgte til
mindre end markedsprisen. Hvis ikke jøderne havde nogle
efterkommere, gik ejendommen til verdensjødedommen. Men 90 % af
den ikke-jødiske ejendom, som blev konfiskeret af den jødiske
stat i 1948, er aldrig blevet returneret til sine ejere. 50 % af
det land, som blev erobret i 1967 er også blevet overtaget. Og
hvert år bliver mere land inddraget i Jerusalem. I Palæstina
havde hver kvadratkilometer af jorden sine egne ejere, og sådan
havde det været siden det ottomanske imperiums tid. Men en
vantro kan ikke have adgang til at eje noget, i henhold til
jødisk lov.
En forsmag på hvad Ben-Gurions Højesteret for menneskene i
Jerusalem vil føre til, kan ses i tilfældet med den israelske
kaptajn R., som myrdede en 13 år gammel skolepige, medens hans
mænd så på. Han tømte sin pistol ind i hendes lille krop medens
hun lå såret på jorden - alligevel blev han fundet ikke-skyldig
af den jødiske domstol. To hundrede ikke-jødiske børn, er blevet
dræbt af jøder i de sidste tre år, og ikke en eneste af disse
mordere er blevet dømt af en jødisk domstol. De få sager, som
kommer for retten, fører til en tvivlsom dom og en meget mild
straf. Bosætteren Nachum Korman myrdede en 10-årig dreng, Hilmi
Shuisha, i byen Hussan, medens mange vidner så på. Han blev
pågrebet og ført til retten, og klare tekniske beviser blev
fremlagt af den højeste videnskabelige ekspertise. Men dommeren
forkastede beviserne og dømte morderen til seks måneders
samfundstjeneste. Hvis en sådan forbrydelse var begået af en goy
(vantro) imod et jødisk barn, kunne forbryderen være sikker på
at få livstid, hvis han overhovedet ville overleve tiden i
arresten.
Jødisk ret minder os om inkvisitionen. Da Galileo trak sine
synspunkter tilbage, fik han lov til at fortsætte sine studier
uhindret. Irving's pinlige tilbagekaldelse af sine synspunkter,
hjalp ham imidlertid ikke. Dommeren sagde: "Den anger han viste
blev taget for at være uoprigtig og opfundet til lejligheden."
En "uafhængig ekspert" Dina Porat, leder af Tel Aviv's
Universitets "Institut for studiet af moderne antisemitisme og
racisme", sagde at "Irvings påtagede anger er begrundet i hans
angst for en dom, som kan gå op til 10 års fængsel."
Nu bliver retten styrket på globalt plan. Den Europæiske Jødiske
Kongres har forelagt en sag mod den iranske præsident Mahmoud
Ahmadinejad for "opfordring til folkemord". (han har udtrykt håb
om at apartheidregimet i Palæstina forsvinder), men alle forsøg
på at bringe Ariel Sharon for retten, er mislykkedes - indtil
han bukkede under for den højere retfærdighed, som forvandlede
ham til en grøntsag, som stadig kunne mærke smerte.
Den store jødiske stat, USA, har overtaget dens lillesøsters ide
om ubegrænset juridisk suverænitet. En krænkelse af en
amerikansk statsborger (eller mod et amerikansk firmas ejendom),
kan blive bragt for en amerikansk domstol, uanset hvor det er
sket. Overraskende nok er dette krav om global magt noget, som
har sine rødder tilbage til det gamle bosættersystem, og det har
naturligvis været brugt til at fremme jødiske interesser. Når
jødiske besættere - de mest rabiate er altid amerikanske
statsborgere - blev dræbt i den mellemøstlige konflikt, blev det
amerikanske retssystem brugt til at straffe det palæstinensiske
selvstyre, Iran, Hamas - alle som tilfældigvis stod på den
nyeste liste over mistænkte - hvilket førte til at økonomiske
midler blev frosset inde og skader blev påført disse
institutioner for mange millioner af dollars. Men ingen kan
retsforfølge en jøde - uanset hvem han slår ihjel, og uanset
hvor meget man kender morderen. De dræbte den amerikanske
fredsaktivist Rachel Corrie med en bulldozer i Gaza, og det blev
der ikke gjort noget ved. De dræbte de amerikanske sømænd om
bord på USS Liberty og flåden forsøgte at dække over det.
Amerikanske palæstinensere bliver dræbt og lemlæstet i
Palæstina, men deres amerikanske pas bliver ikke anerkendt som
gyldige af jøderne.
Med dommen i Østrig, har jødisk supremacisme vist sig at føre
til et paranoidt mareridt, som minder om tiden, hvor vikingerne
dominerede i det østlige England, dog med den ene forskel, at
den jødiske magt har religiøse overtoner, medens vikingerne
udelukkende støttede sig på deres sværd og deres hunde. Dette
bliver åbent diskuteret i den jødiske verden. "Vi lever i en
messiansk tid, hvor vi er fri for vores politiske modstandere,
og snart vil være fri for den satanistiske goy", som Uriel Tal
skrev. Medens de kristne tror på, at Jesus kommer igen og at det
vil vise sig som i form af et mirakel, der skaber en ny verden,
så siger den jødiske lære, som blev formuleret af Maimonides, at
den messianske verden ikke vil adskille sig væsentligt fra den
vi nu kender, bortset fra at den jødiske supremacisme har
sejret, hvilket man kalder for "Gedulath Israel". På denne
baggrund blev Sanhedrin - den jødiske øverste religiøse ret -
skabt for at dømme verden. Den bliver ledet af Rabbi Adin
Steinzaltz, og de vantro, som skal lære loven at kende, skal stå
til regnskab hos ham.
For nogle måneder siden blev jeg hentet ind på politistationen i
min hjemby Jaffa og bedt om at besvare en klage fra den franske
jødiske organisation LICRA.
"Har du skrevet om jødisk overherredømme og
verdensherredømme?" spurgte en politimand.
"Og hvad hvis jeg har gjort det," svarede jeg. "Hver anden
rabbiner har givet udtryk for det samme."
"Ja, men de ser det i et positivt lys!" sagde politimanden.
Som du kan høre er der ingen tvivl om den kendsgerning, at
jøderne har globalt overherredømme, kun om hvordan dette
herredømme skal vurderes. Hvis du synes, det er godt, du kan
blive en amerikansk præsident - hvis du synes, det er dårligt,
så er du antisemit og din plads er i et fængsel! Blot det at
nævne det jødiske overherredømme, kan bringe dig i alvorlige
vanskeligheder, som Irving fandt ud af. For resten af os stiger
temperaturen langsomt, netop så langsomt, at vi ikke bliver
bange.
I sidste ende kan det kun blive ubehageligt: jødisk retfærdighed
kan let konkurrere i brutalitet med sin nærmeste konkurrent, som
er Genghis Khan. Efter jødisk lov har en jøde altid ret i en sag
mod en goy, selv hvis han har uret. Europæerne vil snart føle
jødernes kærlige behandling, som - indtil nu - har været
forbeholdt for palæstinenserne, og den jødiske retfærdighed vil
blive ført ud i livet.
Ordinære jøder bryder sig ikke om denne Nye-Gamle-Orden. Men
hvis der er noget den jødisk retfærdighed kan lide endnu mindre
end en goy, så er det en frafalden jøde. Apostater, altså jøder
som har bekendt sig til Kristus, skal dræbes, har Maimonides
bestemt. Rabbi Asher mener, at man skal skære næsen af jødiske
kvinder, som har seksuelt samkvem med goy'er medens jødiske mænd
normalt vil blive pryglet for denne overtrædelse. Sådan er de
forpligtelser, som kommer af at man har en superiør status.
Ægte gudsfrygtige jøder kan ikke lide dette: den nye orden er
helt bestemt gudløs. Israel er i sig selv suprem, og der er
ingen Gud i himmelen. Medens det er forbudt at benægte
Holocaust, må man gerne benægte Gud. Lederen af
holocaust-kulten, Dr. Jodah Bauer ved Yad va-Shem i Jerusalem,
benægter åbent at Gud eksisterer og lægger ikke skjul på det.
Den største mentor i den amerikanske afdeling, den sene Leo
Strauss, var en sådan gudsfornægter, at han chokerede selv de
ikke-troende zionister, da han i 1930 besøgte Jerusalem.
Kristendommen vil formentlig forsvinde; kun de jøde-tilbedende
sekter, som ligner den amerikanske kristne zionister, vil
overleve. Andre vil blive retsforfulgt for deres antisemitisme
og de vil blive tvunget til at fornægte Det Ny Testamente, og
siden vil deres kirker blive opløst. De vil blive destrueret i
overensstemmelse med jødisk lov. De må ikke få lov til at
konkurrere med templet i Jerusalem, som vil blive genopbygget på
ruinerne af Al Aqsa moskéen. Og genopbygningen vil være helt
smertefri: efter det forestående angreb på Iran, vil muslimer
vil have andre ting at bekymre sig om - for eksempel deres
fysiske overlevelse! Og denne kan ikke garanteres, da det er
blevet proklameret i "Amalek", at de alle skal udslettes, og at
det er en religiøs pligt for jøderne at udføre denne profeti.
Vejen til denne fremtid er åbnet op af den skæbnesvangre dom,
som er afsagt i Østrig.
Men lad os se på de lyse sider. Endelig kan europæerne holde op
med at forfølge de tossede mennesker, som tror på Zions Vises
Protokoller. Nu da profetien er gået i opfyldelse, kan vi alle
se, at det ikke er nær så slemt, som de hævdede, at det ville
blive. I hvert fald ikke endnu.
Er det ved at blive varmt her inde?
-------------------------------------------------------
Oversat af Jakob Munck
19/2-09
|